Hingsteopdræt

Avlsforeningen Den jydske Hest har fra Bevaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer,

NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet fået bevilget penge til Fælles hingsteopdræt med udvælgelse af hingste med størst genetisk spredning.

Baggrunden for projektet er mangelfuld hingstefremstilling til kåringen, grundet tendensen blandt hoppeejerne til at slagte eller at lade hingsteføllene kastrere i en tidlig alder, hvorfor genpuljen går tabt.


Det er bestyrelsens ønske, at få flere hingste frem til kåring, da der gennem de sidste år har været en øget tendens til lidt indsnævring af avlsmaterialet. De aktive hingste er ofte faldet på de samme hoppestammer.


Derfor ønskede Den Jydske hest at kunne tilbyde fælles opdræt af mulige hingsteemner med tilfredsstillende genetisk spredning, da vi fortsat ønskede at kunne bevare den jydske race som renavlet. Målet var at samle min. 10 hingsteføl med forskellig afstamning fra 2016 og opdrætte dem fælles.

Projektets relevante målgrupper er primært avlerne af de jydske heste, da foreningen nærer et stort ønske om at bevare Den Jydske Hest renstammet.


Der har været fri tilmelding af hingste og avlsledelsen har i samarbejde med Morten Kargo, Århus Universitet, center for kvantitativ genetik og genomforskning, samt Jørgen Finderup, SEGES, gennemgået udskrift fra SEGES omfattende alle hingsteføl født 2016. Ejerne til de hingsteføl med størst genetisk spredning, er blevet kontaktet og opfordret til at deltage.


Gårdmand Niels Holger Fisker, Nibe står for det daglige opsyn og den daglige pasning inkl. Fodring. Niels Holger Fisker er uddannet landmand og har avlet heste i over 30 år. Desuden har han gennem tiden bestridt en del andre socialrelaterede opgaver. Aftalen inkluderer sommergræsning med tildeling af de nødvendige vitaminer og mineraler. I vinterperioden opstaldes hingsteplagene i løsdrift, der fodres med godt wrap-hø og tilskudsfoder efter behov


Helle Dalsgaard, Farsø er uddannet dyrlæge og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse. Hun er også tilknyttet dyrlæge til projektet. Ligeledes har hun avlet jydske heste i over 30 år. I egenskab af formand for avlsfor. Den Jydske Hest sidder hun også som hovedansvarlig for avlsledelsen sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.


Projektperiode er Den 1. maj 2017 til 31. oktober 2018.

Avlsforeningen ”Den Jydske Hest” afholder en offentlig besøgsdag når plagene tages ind fra sommerfold efteråret 2017 og når plagene lukkes på sommerfold foråret 2018.

Der tilbydes tilkørsel af hingstene, hvis ejeren er tilstede d. 14-15 oktober 2017.


Der er udvalgt 12 hingsteplage med 12 forskellige fædre. Morten Kargo har set på den enkelte plags beslægtningsgrad med alle individer i de foregående årgange.


De 12 udvalgte hingsteplage er;

Thorups Arve   

Ll. Engevangs Klaus 

Vejrhøjgårds Cæsar 

Magnum  a

Rangstrupgårdes Omega

Stokholts Kavi

Hedevangs Lurifax

Abild 

Apollo 

Mosegaardens Jonathan 

Mosegaardens Golf 

Malik 


For at en hingsteplag har kunne godkendes til projektet har følgende betingelser skulle være opfyldt

1. Tilstrækkelig genetisk spredning

2. Krav om fremstilling til kåring i 2019

3. Hvis avlsgodkendelse, skal hingsten stilles til rådighed mindst en avlssæson

4. Tages hingsten ud inden afslutning af projektet, skal ejer selv afholde alle udgifter.


Der skal udfyldes en kontrakt med foderværten, Niels Holger Fisker, som begge parter skal overholde.


Avlsforeningen Den Jydske Hests avlsledelse vil besigtige hingsteplagene efterår 2017 og forår samt efterår 2018 og om nødvendigt selektere i hingstene. Eventuel selektion vil blive foretaget dels som eksteriørmæssig vurdering men med stor hensynstagen til den genetiske variation.


Der har aldrig været gennemført et lignende projekt med det formål at bevare den genetiske spredning i vores hingstepopulation.


Projektet kunne være en inspiration til øvrige forbund med snævert avlsmateriale.


Ligeledes findes det også interessant at se om der rent afstamningsmæssigt er forskel på holdbarheden og udviklingen af de jydske heste, når man kan se bort fra forskelligheden i management og fodring.


Der vil blive indsamlet data ved besigtigelserne, stangmål, gjordmål, pibemål.


Sluttelig vil der blive udarbejdet en artikel med beskrivelse af projektet og konklusionen af dette.